Årsager og risiko for dødfødsel

Intrauterin fosterdød er den kliniske betegnelse for dødfødsel, der bruges til at beskrive en babys død i livmoderen. Udtrykket anvendes normalt på tab ved eller efter den 20. svangerskabsuge.

Graviditeter, der går tabt tidligere, betragtes som aborter og behandles forskelligt af læger. Forældre til en dødfødt baby vil f.eks. modtage en fødsels- og dødsattest, mens forældre til et abort foster ikke vil.

For mange, der har oplevet et sådant tab, kan grænsen mellem en dødfødsel og abort ofte virke vilkårlig, men den bør på ingen måde tyde på, at en forælders følelsesmæssige reaktion er mere eller mindre dyb.

Forekomst af dødfødsel

Ifølge Centers for Disease Control and Prevention forekommer fosterdød i omkring 1 ud af 100 graviditeter i USA. Tidlig dødfødsel (forekommer fra 20 til 27 uger) er kun lidt mere almindelig end sen dødfødsel (28 uger eller senere). Ifølge CDC er der cirka 24.000 dødfødte fødsler i USA.

Fosterdød defineres forskelligt rundt om i verden, baseret på graviditetens alder og vægten af ​​fosteret. Nogle steder kan tærsklen variere fra mindst 16 uger til mindst 26 uger med en vægt på mindst 400 gram til mindst 500 gram.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen var der 2,6 millioner dødfødsler globalt i 2015, med mere end 7178 dødsfald om dagen. De fleste fandt sted i udviklingslande. 98 procent forekom i lav- og mellemindkomstlande. Omkring halvdelen af ​​alle dødfødsler fandt sted under fødslen (intrapartum periode), det største risikotidspunkt.

Årsager

Alt i alt vil omkring en ud af hver fjerde dødfødsel være uforklarlig. Af dem med en diagnosticeret årsag vil den mest almindelige omfatte:

  • Medfødte fødselsdefekter
  • Genetiske abnormiteter
  • Placentalabruption og andre placentasygdomme (såsom vasa previa)
  • Placental dysfunktion, der fører til fostervækstbegrænsning
  • Navlestrengskomplikationer
  • Urusruptur

Risikofaktorer

Der er flere faktorer, der kan placere en kvinde i større risiko for dødfødsel. Nogle er faktorer, du kan kontrollere; andre kan du ikke.

Mors sundhed

Dit generelle helbred og dit velbefindende er nøglen til at bestemme din evne til at bære et barn til termin. Hypertension, diabetes, lupus, nyresygdom, skjoldbruskkirtellidelser og trombofili er blot nogle af de tilstande, der er forbundet med dødfødsel. Rygning, alkohol og fedme kan også bidrage.

Race

Etnicitet og race spiller også en rolle, både hvad angår genetisk disposition og de socioøkonomiske barrierer, der forhindrer nogle mødre i at få adgang til perinatal pleje. Afroamerikanske kvinder har i dag dobbelt så stor risiko for at få en dødfødsel sammenlignet med hvide kvinder.

Alder

Avanceret moderens alder er ikke den faktor, det plejede at være takket være avancerede perinatale teknologier. Alligevel er kvinder ældre end 35 mere tilbøjelige til at få uforklarlige dødfødsler end yngre kvinder.

Flerfoldsgraviditet

At bære mere end én baby øger din risiko for dødfødsel. Som et resultat heraf anbefales det hos kvinder, der gennemgår in vitro fertilisering (IVF), ofte, at et embryo pr. cyklus overføres for at reducere risikoen for en dødfødsel.

Udsættelse for vold

Vold i hjemmet kan påvirke kvinder af alle racer og økonomisk status. Men i fattigere samfund kan høje arbejdsløshedsprocenter, stofbrug og fængsling kombineres for at placere en mor og et ufødt barn i endnu større risiko.

Historik over problemer

En historie med graviditetsproblemer, herunder fostervækstbegrænsning og for tidlig fødsel, oversættes til en højere risiko for dødfødsel i en efterfølgende graviditet. I mellemtiden har kvinder, der har haft en tidligere dødfødsel, to til 10 gange større risiko for at opleve en anden.

At opleve en dødfødsel

Det mest almindelige tegn på en dødfødsel er, når en mor ikke længere føler sin baby bevæge sig. Hvis din læge bekræfter, at din baby faktisk er dødfødt, vil du sandsynligvis få to muligheder:

  • Fremkalde fødsel med medicin, så det begynder inden for et par dage
  • Venter på, at veer kommer naturligt inden for en uge eller to

Hvis du oplever en dødfødsel, er det naturligt at mærke en ofte svimlende række af følelser. Forsøg ikke at sluge dem. Henvend dig i stedet til dit supportnetværk (herunder dine venner, familie og læge) for at få hjælp til at komme over dit tab.

Hvis du oplever, at du ikke er i stand til at klare det, så søg professionel hjælp fra en autoriseret rådgiver eller mental sundhedsprofessionel. Spørg din læge eller fødselslæge om henvisninger. I sidste ende er det ikke en begivenhed at komme overens med en dødfødsel; det er en proces. Giv dig selv tid og luk dig ikke af. Tingene bliver bedre.