Sådan vinder (eller taber) 30 IQ-point – øjeblikkeligt!

Sådan vinder (eller taber) 30 IQ-point – øjeblikkeligt!

Tip:Din blyant er smartere, end du er

Nu hvor du ved, hvilke tricks din hjerne kan spille på dig på SAT, kan du bedre forstå vigtigheden af ​​at være hyper-forsigtig i alle aspekter af dit arbejde med testen. Husk:enhver fejl på SAT koster dig værdifulde point; computeren, der bedømmer din test, tilgiver ikke "bare dumme" fejl, som dine lærere i skolen ofte gør.

Et kraftfuldt værktøj, du har lige i hånden, er din blyant. Einstein selv var glad for at sige, at hans blyant var smartere, end han var. Hvis en så smart stolede på sin blyant, burde vi måske også. Du vil forstå, hvorfor det er så vigtigt at bruge din blyant hele tiden, mens du tager SAT, når du først forstår lidt mere om et andet aspekt af din hjernes drift.

Når du tænker, flytter din hjerne information frem og tilbage mellem din langtidshukommelse (det du ved) og din korttidshukommelse (det du fx tænker på, når du løser et problem). Desværre har den menneskelige hjerne meget begrænset korttidshukommelseskapacitet. Psykologiske eksperimenter har vist, at hjernen kan lagre omkring syv genstande (såsom de syv cifre i et nyt telefonnummer) i korttidshukommelsen uden større besvær. Ud over syv elementer bliver korttidshukommelsen hurtigt overvældet (et nyt områdenummer såvel som et telefonnummer er meget sværere at huske end blot et nyt telefonnummer).

Når din korttidshukommelse bliver overvældet med for meget information, har du to store problemer. For det første falder din tankeevne til nul. Bogstaveligt talt. Din hjerne bliver til grød.

Du kan bevise dette fænomen for dig selv. Bed nogen om at skrive et ti-cifret tal ned på et stykke papir og derefter læse det højt, så du kan huske det.

Du skal måske fokusere lidt, men huske nummeret er ikke for svært, vel? Hvad er den store sag? Vent et øjeblik, vi er ikke færdige med eksperimentet endnu.

Bed nu denne person om at give dig et simpelt problem, du skal løse i dit hoved – da du beholder det ti-cifrede nummer. Problemet skal være et, der kræver tænkning, ikke at recitere en kendsgerning fra din langtidshukommelse (et simpelt matematisk ordproblem virker, eller beder om definitionen af ​​et vanskeligt ord).

Når du har løst problemet, skal du angive din løsning og derefter recitere det ti-cifrede tal. Få din ven til at tjekke nummeret i forhold til papirlappen. (Hvis nummeret ikke blev skrevet ned, kan din ven også have problemer med at huske nummeret nøjagtigt.)

Har du løst problemet og husket alle cifrene korrekt? Næsten alle flubs enten problemet eller cifferet eller begge dele. Selvom du er et supergeni, der løste problemet og huskede nummeret, må du indrømme, at du virkelig var nødt til at fokusere for at gøre det.

Så det første problem med at beskatte din korttidshukommelse er, at du har meget sværere ved selv at tænke. Et par ting, du skal huske, vil ikke have stor indflydelse, men ud over nogle få, og hver ny genstand, du forsøger at beholde i korttidshukommelsen, koster dig bogstaveligt talt IQ-point.

Det andet problem med at beskatte din korttidshukommelse er, at du ofte ikke er klar over, hvornår du har nået din grænse. Resultatet? Næsten total amnesi. Jeg laver ikke sjov, og hvis du tænker over det, vil du indse, at det sker hele tiden. Fortæl mig, om du nogensinde har haft følgende oplevelse.

Du sætter dig ved dit skrivebord for at læse en opgave:en artikel til et videnskabeligt kursus, et kapitel fra en historiebog, et essay til dit engelskkursus, hvad som helst. Du arbejder dig grundigt igennem teksten, understreger måske centrale dele og tager noter. Mens du læser, har du ingen som helst problemer med at følge med og forstå hvert eneste punkt forfatteren kommer med.

Til sidst afslutter du opgaven og lukker bogen. Og pludselig indser du en meget mærkelig ting:du kan ikke huske, hvad du lige har læst. Åh ja, du husker det grundlæggende emne, måske endda en idé eller to. Men ellers er resten af ​​det, du læser, en total tåge for dig.

Jeg ved, at det sker for dig, fordi jeg ved, at det sker for alle. Her er forklaringen. Læser du den tildelte tekst nøje og omhyggeligt, har du sandsynligvis overbelastet din korttidshukommelse et sted i første afsnit. Så hvad gør din korttidshukommelse, når den "fyldes op"? Den dumper den gamle information for at gøre plads til den nye. Når din korttidshukommelse fyldtes op med information efter de første par sætninger, dumpede den konstant den tidligere information for at gøre plads til den nye – ellers ville du ikke være i stand til at læse.

Læg mærke til, at du ikke var klar over problemet – at du ikke kunne huske meget af det, du lige havde læst – indtil du var færdig med opgaven. Forestil dig nu, at det sker for dig på SAT. Ikke en god situation at finde dig selv i nu, vel? Grænserne for din korttidshukommelse påvirker dig overalt på SAT:på matematiske problemer såvel som på læsepassagerne. Hver gang du "gør noget i dit hoved", belaster du din korttidshukommelse og efterlader meget mindre hjernekraft til at tænke. Med andre ord, jo flere analyser du laver i dit hoved, jo dummere bliver du.

Løsningen? Skriv så meget ned som muligt i dit teksthæfte, når du løser spørgsmål. Hver gang du skriver noget ned, uanset hvor lille et skridt det end er, frigør du din korttidshukommelse og giver derved dig selv mere hjernekraft at tænke med. Det var det, Einstein talte om. Skriv så meget ned som du kan (ved hjælp af forkortelser, selvfølgelig), uanset hvor enkelt eller let eller "oplagt" det er. Noget lille matematisk trin i en løsning? Skriv det ned. Bruger du elimineringsproces på et valg af sætningsfuldførelse? Skriv det ned. Finder du hovedideen i en læsepassage? Skriv det ned.

Hvis, når du tager testen, din blyant ikke enten skriver noget ned eller er i balance – jeg mener det her – højst et par centimeter fra siden, klar til at skrive noget ned hvert femte til tiende sekund, så er du tænker alt for meget i dit hoved. Kort sagt, du hæmmer din tankeevne i høj grad. Jo mere du bruger din blyant, jo klogere bliver du. SAT er hårdt nok; gør det ikke sværere, end det skal være.


Previous:

Next: