• Babyer
• Familiedannelse
• Børn
• Generelt forældreskab
• Nyfødte
• Teenagere
• Småbørn
• Graviditet

Sådan får du (eller taber) 30 IQ-point – øjeblikkeligt!

Sådan får du (eller taber) 30 IQ-point – øjeblikkeligt!

Vink: Din blyant er klogere end du

Nu, hvor du kender de trick, din hjerne kan spille dig på SAT'en, kan du bedre værdsætte vigtigheden af at være ekstra forsigtig i alle aspekter af dit arbejde på testen. Husk: enhver fejl på SAT'en koster dig værdifulde point; computeren, der bedømmer din test, tilgiver ikke "bare dumme" fejl, som dine lærere i skolen ofte gør.

Et stærkt værktøj har du lige i din hånd: din blyant. Einstein selv var glad for at sige, at hans blyant var klogere end ham. Hvis nogen så klog længe på sin blyant, måske bør vi det også. Du vil forstå, hvorfor det er så afgørende at bruge din blyant konstant under SAT'en, når du forstår lidt mere om en anden aspekt af din hjernes funktionsmåde.

Når du tænker, transporterer din hjerne information frem og tilbage mellem dit langtidshukommelse (det du ved) og dit korthukommelse (det du tænker på, f.eks. når du løser et problem). Desværre har den menneskelige hjerne meget begrænset kapacitet i korthukommelsen. Psykologiske eksperimenter har vist, at hjernen kan gemme ca. syv elementer (som de syv cifre i et nyt telefonnummer) i korthukommelsen uden stor besvær. Udover syv elementer bliver korthukommelsen hurtigt overbelastet (et nyt områdekode samt et telefonnummer er meget sværere at huske end bare et nyt telefonnummer).

Når din korthukommelse bliver overbelastet med for meget information, har du to store problemer. Først falder din evne til at tænke til nul. Bogstaveligt talt. Din hjerne vender til møs.

Du kan bevise dette fenomen på dig selv. Bed nogen om at skrive et ti-cifret nummer på en seddel og så læse det højt op, så du skal huske det.

Du måske skal fokusere lidt, men at huske nummeret er ikke for svært, hvad? Hvad er det store problem? Vent et sekund, vi er ikke færdige med eksperimentet endnu.

Bed nu denne person om at give dig et simpelt problem at løse i hovedet – mens du beholder det ti-cifrede nummer. Problemet skal kræve tænkning, ikke gentagelse af en fakta fra dit langtidshukommelse (et simpelt matematik-ordproblem virker, eller spørg om definitionen af et svært ord).

Når du har løst problemet, sig din løsning og gentag så det ti-cifrede nummer. Lad din ven tjekke nummeret mod seddelen. (Hvis nummeret ikke blev skrevet ned, kan din ven også have svært ved at huske det præcist.)

Løste du problemet og huskede alle cifre korrekt? Næsten alle fejler enten problemet eller cifrene eller begge dele. Selvom du er et supergeni, der løste problemet og huskede nummeret, må du indrømme, at du virkelig måtte koncentrere dig for at gøre det.

Så det første problem med at belaste din korthukommelse er, at du får en meget hårdere tid med bare at tænke. Et par elementer at huske har ikke stor indflydelse, men ud over et par koster hvert nyt element, du prøver at beholde i korthukommelsen, dig IQ-point, bogstaveligt talt.

Det andet problem med at belaste din korthukommelse er, at du ofte er uviden om, hvornår du har nået din grænse. Resultatet? Næsten total amnesi. Jeg syger ikke, og hvis du tænker over det, vil du indse, at det sker hele tiden. Fortæl mig, om du nogensinde har haft følgende oplevelse.

Du sætter dig ved dit skrivebord for at læse en opgave: en artikel til et naturfag, et kapitel fra en historiebog, et essay til dit engelskfag, hvad end. Du arbejder dig igennem teksten nøje, måske med at understrege vigtige dele og tage noter. Mens du læser, har du ingen problemer med at følge med, forstå hvert eneste punkt, forfatteren gør.

Endelig er du færdig med opgaven og lukker bogen. Og plutotligt indser du en meget mærkelig ting: du kan ikke huske, hvad du lige har læst. Åh ja, du husker det grundlæggende emne, måske endda en idé eller to. Men ellers er resten af det, du har læst, en total tåge for dig.

Jeg ved, at det sker for dig, fordi jeg ved, at det sker for alle. Her er forklaringen. Ved at læse den tildelte tekst tæt og nøje, har du sandsynligvis overbelastet din korthukommelse et sted i det første afsnit. Så hvad gør din korthukommelse, når den "fyldes op"? Den dumper den gamle information for at gøre plads til den nye. Når din korthukommelse fyldte op med information efter de første par sætninger, dumpede den løbende den tidligere information for at gøre plads til den nye – ellers ville du ikke kunne læse.

Læg mærke til, at du ikke var klar over problemet – at du ikke kunne huske meget af det, du lige havde læst – før du var færdig med opgaven. Forestil dig nu, at det sker dig på SAT'en. Ikke en god situation at finde sig i, er det? Grænserne for din korthukommelse påvirker dig overalt på SAT'en: på matematikopgaver såvel som på læsestykker. Hver gang du "gør noget i hovedet", belaster du din korthukommelse og efterlader så meget mindre hjerne-kraft til at tænke med. Med andre ord: jo mere analyse du gør i hovedet, desto dummere bliver du.

Løsningen? Skriv så meget som muligt i din opgavehæfte, når du løser spørgsmål. Hver gang du skriver noget ned, hvor lille et skridt end, frigør du din korthukommelse og giver dig dermed mere hjerne-kraft til at tænke med. Det var det, Einstein talte om. Skriv så meget som du kan (ved at bruge forkortelser, selvfølgelig), uanset hvor simpelt, let eller "selvfølgeligt" det er. Et lille matematikskridt i en løsning? Skriv det ned. Bruger proces af eliminering på et sætningsfuldførelse-valg? Skriv det ned. Finder hovedtanken i et læsestykke? Skriv det ned.

Hvis din blyant under testen enten ikke skriver noget ned eller er parat – jeg mener det – højest nogle få centimeter fra siden, klar til at notere noget hvert femte til tiende sekund, så gør du for meget tænkning i hovedet. Kort sagt: du handicapper din tænkeevne betragteligt. Jo mere du bruger din blyant, desto klogere bliver du. SAT'en er svær nok; gør den ikke sværere end nødvendigt.