Sprogindlæring i et hjem med døve forældre

Nioghalvfjerds procent af børn født af døve forældre har normal hørelse. Ikke alle døve voksne taler tegnsprog, men i hjem, hvor de gør, vokser børn op tosprogede. American Sign Language er ofte deres første sprog. Fordi talt sprog er så almindeligt, opnår børn let tale gennem interaktion med andre familiemedlemmer, legekammerater, dagpleje, film og fjernsyn. Dr. Laura-Ann Pettito, en neurovidenskabsmand, der forsker på det biologiske grundlag for sprog, siger: "Studie efter studie viste, at for hvert niveau af sprogorganisation brugte tegnsprog og talte sprog den identiske hjernvæv."

American Sign Language

ASL er et komplet sprog, adskilt fra engelsk, med sin egen grammatik, sætningsstruktur, udtryk af tidformer og tid. Det er et tredimensionelt sprog, som muliggør konceptuelle konstruktioner, der ikke er tilgængelige for talet sprog. Børn – døve og hørende lige – der lærer ASL som deres første sprog, når almindelige lingvistiske udviklingsmilepæle med samme hastighed, som talte sprog-milepæle nås. Ved 3 til 6 måneder er de "fingre-babler" i efteråbning af fingre-stavning. Ved 6 til 12 måneder vil de gestikulere. Første tegnede ord vises ved ca. 8 måneder, med 10 eller flere forståede og udtrykte tegn ved 12 måneder. I en artikel titlet "Milestones of Language Development" rapporterer forskere, at "Fonologi, syntaks, semantik, morfologi og pragmatiske aspekter af sprog opnås omkring 4 års alder, uanset om forældrenes input er i tegn eller talet sprog."

Tosprogethed

Det er nu bredt anerkendt, at tosprogethed forbedrer mental bevægelighed og fleksibilitet. Som Pettito udtrykker det: "Det er næsten, som om det einsprogede barns hjerne er på diæt, og det tosprogede barns hjerne strækker sig til den fulde udstrækning og variabilitet, som Moder Natur gav det til at bruge sprog og udnyttse menneskeligt sprog." For børn er processen med at lære tegnede og talte sprog samtidig naturlig og intuitiv. Tosprogede børn i døve husstande svarer på ASL med ASL, på tale med tale, og skifter mellem dem efter behov. Fordi dette kræver mere aktiv overvågning af deres miljø, udfører de overvågningsopgaver bedre og mere effektivt end deres einsprogede jevnaldrende.

Døve børn

Tidlig eksponering for engelsk er vigtig for døve børn. Et hjælpeværktøj på dette område er tilgængeligheden af undertekster i film og fjernsyn. Tidlig genkendelse af forskellene mellem engelsk og ASL-grammatik understøtter stærke læsning- og skrivefærdigheder senere. Forældreinvolvering betyder også noget. Ved at dele børnebøger kan teksten tegn og læses på engelsk, og give en bro af forståelse mellem begge kommunikationstilstande. I en 2000-studie titlet "American Sign Language and Reading Ability in Deaf Children" blev der fundet en stærk korrelation mellem døve børn af døve forældre og højere læsepræstationsresultater. Døve forældre har ikke brug for at "komme op i hastighed" på brugen af ASL som et sprog, så ASL-udvikling i deres børn begynder med det samme. Denne tidlige opnåelse af sprog letter læring af engelsk og læsningfærdigheder senere.

Børn af døve forældre

Børn af døve voksne har en speciel rolle i det døve fællesskab. Som hørende børn af døve forældre lærer de at håndtere relationer med hørende og døve individer, institutioner, kulturelle normer og sprog. De kan have døve eller hørende søskende, eller begge; de vokser ofte op med både døve og hørende venner. De er ikke kun tosprogede, de er bikulturelle. Blandt professionelle tegnsprogstolke er børn af døve forældre almindelige. At vokse op med døve forældre giver dem en indfødt forståelse for finesserne og nyanserne i ASL, og deres greb af både engelsk og ASL er stærkt nok til, at de kan tjene penge på at tolke mellem dem.