Kan klamydia forårsage abort?

Klamydia er en af ​​de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme (STD), med så mange som 1 til 2 millioner nye infektioner diagnosticeret hvert år. Hvis du bliver diagnosticeret med klamydia, mens du er gravid, vil du sandsynligvis have mange spørgsmål.

Her er, hvad du har brug for at vide om de risici, der er forbundet med at udvikle klamydia under graviditet, samt information om test og behandling.

Forårsager klamydia abort?

Der er nogle beviser for, at klamydiainfektion under graviditet kan spille en rolle i abort.

I 2011 fandt en schweizisk undersøgelse af blod-, vaginalvæske- og placentaprøver fra kvinder en højere frekvens af tegn på klamydia hos kvinder, der aborterede, sammenlignet med kvinder, der bar deres babyer til termin.

Undersøgelsens resultater syntes at understøtte teorien om, at der er en øget risiko for abort hos kvinder, der er inficeret med klamydia. Andre undersøgelser har dog ikke kunnet dokumentere en sådan sammenhæng.

En gennemgang af beviser fra 2017 beskrev yderligere to mikroorganismer, der menes at udgøre en mulig risiko for gravide kvinder. W. chondrophila og P. acanthamoebae ligner Chlamydia trachomatis og andre klamydia-relaterede bakterier.

Forskerne konkluderede, at disse bakterier var forbundet med uønskede resultater i graviditeten, herunder abort og dødfødsel. Særligt bemærkelsesværdigt foreslog forskerne, at disse bakterier overvejes, når en kvinde har haft gentagne aborter af ukendt årsag.

Klamydia og graviditetsresultater

Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) kan ubehandlet klamydia øge risikoen for flere uønskede udfald under graviditeten.

Mulige graviditetskomplikationer, der er forbundet med klamydiainfektion omfatter:

  • Lav fødselsvægt
  • For tidlig brud på membraner
  • For tidlig levering

Din baby kan også blive inficeret med klamydia under fødslen, hvis du ikke bliver behandlet for infektionen. Eksponering for klamydia ved fødslen kan forårsage infektioner i øjne og lunger hos nyfødte.

En tidligere klamydiainfektion kan også føre til fremtidige fertilitetsproblemer. Klamydia er blevet impliceret som en af ​​hovedårsagerne til kvindelig infertilitet på verdensplan.

At have klamydia kan også øge din risiko for at få en ektopisk graviditet (en ikke-levedygtig graviditet). Dette skyldes, at en klamydiainfektion øger risikoen for bækkenbetændelse (PID) og ardannelse i æggelederne – som begge er forbundet med udviklingen af ​​en ektopisk graviditet.

Klamydia under graviditet

Du kan tage skridt til at beskytte dig selv og din baby mod klamydia før og under din graviditet. Hvis du får infektionen, er det vigtigt, at du bliver diagnosticeret og får behandling så hurtigt som muligt.

At blive testet og behandlet for klamydia (eller enhver anden kønssygdom) er en vigtig del af at sikre sundheden for din graviditet. Det kan dog være svært at diagnosticere infektionen, fordi kvinder med klamydia ikke altid har symptomer.

Kvinder med klamydia, som har symptomer, rapporterer ofte:

  • Unormalt udflåd fra skeden
  • Blødning efter sex
  • Kløe/brænding ved vandladning

Forskere forstår ikke helt forholdet mellem klamydia og abort, men mange af de kendte risici ved at have infektionen kan påvirke dig, uanset om du er gravid eller ej.

Testen for klamydia er enkel. Det involverer normalt en urinprøve eller en prøve af vaginalvæske, der tages med en vatpind.

Du bør testes for klamydia ved dit første prænatale besøg. Hvis du anses for at have høj risiko for infektionen, vil du sandsynligvis blive testet igen i dit tredje trimester.

Få behandling

Hvis du har symptomer på klamydia eller tror, ​​at du er i fare for infektionen (eller enhver kønssygdom), skal du tale med din læge om at blive testet samt det mulige behov for behandling.

Du kan sikkert blive behandlet for klamydia, mens du er gravid med en enkelt dosis af et oralt antibiotikum kaldet azithromycin. Du bør testes igen om 3 til 4 uger for at sikre, at infektionen er forsvundet.

Du skal muligvis testes for klamydia igen senere i din graviditet for at sikre dig, at du ikke har fået det igen. Din(e) partner(e) skal også testes og om nødvendigt modtage behandling.