Vær ikke dommer over min børns tablet ved bordet

Det er vores niende bryllupsdag. Min kone og jeg har ingen vakter til aftenen, så vi beslutter at gøre det bedste ud af det og gå ud at spise med vores døtre, 4 og 2 år. Vi ved, det ikke vil være billedperfekt romantisk, men vi håber på en hyggelig aften ude som familie.

Vi vælger et roligt, afslappet restaurant bare et par kilometer fra vort hus. Der er flere andre par, der nyder deres mad, mens vi sættes. For min kone og mig betyder det, at vi skal begrense de høje forstyrrelser, to små børn ofte skaber. Selvfølgelig er det lettere sagt end gjort.

Efter ca. ti minutter går min største pige, Claire, rundt og udgiver sig for at være en servitør. Min yngste datter, Natalie, græder for at må stå op og danse til hendes yndlingssang. Vi gør vores bedste for at holde dem stille og optagede, men intet virker. Det er tid til tabletten.

Den forælder, jeg troede, jeg ville være, før jeg fik børn, ville altid sige: "Mine børn vil aldrig være klistret fast ved en tablet, når de er på restaurant. De kan sidde stille og tegne med deres blyanter, ligesom vi gjorde, da vi var børn."

Men den forælder, jeg er i dag, forstår, at jeg har brug for lidt hjælp til at holde mine børn velopførte på en restaurant. Det betyder ikke, at jeg billiger brug af tabletten på alle tidspunkter. Vi har grænser for TV- og tablet-tid. Vi tillader heller ikke tabletten ved middagsbordet hjemme. Men for de sjældne lejligheder, vi spiser ude, er det et moderne værktøj, alle forældre burde kunne bruge uden domme.