Hjælp dit barn med at besejre udskov

Perfektionisten &drømmeren

Hjælp dit barn med at besejre udskov

Hvis ikke nu... hvornår så? Tælleren kører:

  • En 10-siders rapport om livet i kolonialt Amerika, der skal afleveres næste uge.
  • En replika af en navajo landsby lavet af tandstikker, spisepinde, grantakke og lim, der skal være færdig næste weekend.
  • En mundtlig præsentation om Robert Frosts poesi, der skal afleveres i morgen.

Har dit barn ofte "miles to go before he sleeps"? Venter han altid til sidste minut med at fuldføre en opgave? Eller nægter hun at begynde et projekt af frygt for, at det ikke bliver "perfekt"? Linda Sapadin, Ph.D., klinisk psykolog i praksis i Valley Stream, New York, er forfatteren af Beat Procrastination and Make the Grade (Penguin Books). Dette er en praktisk guide til at genkende de forskellige typer udskov for at hjælpe børn med at "komme i gang." Se, om nogle af de følgende personlighedstræk ser bekendte ud – så prøv Dr. Sapadins forslag til at hjælpe dine børn med at ændre deres adfærd!

Perfektionisten

Hvordan de opfører sig:
Børn, der er perfektionister, er meget detaljeorienterede, og sjældent tilfredse med deres arbejde. Som et resultat har de stor svært ved at fuldføre opgaver. De har et enormt behov for at få det "præcis rigtigt," og er let upafærdede over deres fejl. De har en tendens til at se ting i ekstremmer – sort eller hvid, godt eller dårligt. Perfektionister har en tendens til at være meget rigide i deres arbejde.

Hvad de siger:
"Det er ikke perfekt."
"Det er helt galt."
"Det er så meget arbejde, jeg kan ikke engang begynde."
"Det er ikke færdigt endnu; jeg skal stadig gøre det her."

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Perfektionister skal forstå forskellen på "perfekt" og "udmærket" eller "meget godt." De har også brug for hjælp til at sætte tidsgrænser. Da de aldrig tror, noget af det, de gør, er "godt nok," slutter de aldrig med at prøve at gøre det perfekt. Perfektionisten har svært ved at sætte ting i perspektiv – han kan tro, at hans hele akademiske fremtid hviler på afslutningen af en enkelt opgave.

Drømmeren

Hvordan de opfører sig:
Drømmere har en tendens til at være afslappede, rolige børn, der hellere ville "hænge ud" end "komme i gang." De tænker ikke typisk på detaljer og frister forbundet med skolearbejde. De kan blive begejstrede over "idéen" om et projekt eller en opgave, men mangler ofte at følge op ved at begynde arbejdet eller fuldføre det. En drømmers organisatoriske evne og timing er ofte dårlige. Selvom de ikke er detaljeorienterede, kan drømmere være meget kreative, karismatiske børn.

Hvad de siger:
"Jeg kommer til det."
"Mor, bekymr dig ikke – der er masser af tid til at færdiggøre det."
"Men det er ikke forfaldent før næste uge."
"Slut med at hæsse mig."
"Kan jeg ikke lave mine lektier efter middag?"

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Da drømmere ikke er gode til timing, kan forældre hjælpe dem med at estimere, hvor lang tid det vil tage at fuldføre et projekt, og så lade dem tjekke deres egne estimater op mod det, der faktisk sker. En drømmer kan tro, det tager en time at bygge en navajo landsby, og opdage kl. 21 en søndag aften, at projektet har taget 8 timer og ikke er færdigt endnu! Hjælp drømmeren med at skelne mellem at prøve og at gøre.

Bekymreren &krisemageren

Bekymreren

Hvordan de opfører sig:
Bekymrere maksimerer hvert problem, og minimere deres egne evner. De har svært ved at forlade deres "komfortzone", hvis noget virker nyt. Hvis de er usikre på, hvordan de skal gå til værks, vil de bekymre sig og undgå en opgave snarere end at angribe den frontalt. Bekymrere skræmmer sig selv med masser af negativ selvsnak.

Hvad de siger:
"Jeg kan ikke."
"Hvad hvis jeg ikke får det rigtige svar?"
"Jeg har aldrig prøvet geometri før; jeg ved ikke hvordan."
"Jeg er ikke god til det her."
"Det er for meget for mig."

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Bekymrere får ofte deres frygt afvist af velmentende forældre og lærere, der simpelthen svarer på deres naysaying med: "Selvfølgelig kan du det!" En bedre tilgang er at hjælpe dit barn med at lave sammensatte sætninger ud af "Jeg kan ikke." Hvis hun siger: "Jeg kan ikke færdiggøre denne matematiklektie," hjælp hende med at lære at tilføje: "...men jeg kan tale med min veninde om, hvordan hun fik det gjort." Eller: "Jeg ved ikke, hvordan man bygger en navajo landsby, men jeg ved, hvordan man samler de udstyr, jeg har brug for til projektet." Dette er en fremragende måde at hjælpe en bekymrer med at bryde noget, der virker enormt, ned i håndterbare dele.

Krisemageren

Hvordan de opfører sig:
Krisemagere kan lide at leve på kanten, og har en tendens til at blive kede, medmindre de opfatter en "nødsituation." Krise giver motivation, så krisemagere vil ofte vælge at vente til sidste minut med at overholde frister, for derefter heltentørt at klare det. De kan ikke lide at tackle projekter i stykker over tid. De foretrækker at gøre det hele på en gang, og deres "vilde løb til mållinjen" kan være meget forstyrrende for familielivet.

Hvad de siger:
"Jeg skal på computeren lige nu."
"Jeg får alt gjort lørdag."
"Jeg vil ikke lave stavekunst nu og matematik efter middag."
"Jeg virker bedst under pres."

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Snarere end at kæmpe mod dit barns behov for et adrenalin-kick for at komme i gang, brug det som en motivator. Opret "falske" frister, så arbejdet udføres mere tidligt, med mindre kaos i husstanden. Hvis navajo-landsbyen skal leveres til skolen fredag, sæt "familie-fristen" for fuldførelse til torsdag. På den måde respekterer du, hvem dit barn er, men forventer også, at han forstår, at du ikke kan stoppe med at arbejde på computeren, helt plutselig, så han kan hoppe online for at gøre sidsteminut-forskning. Krisemagere elsker udfordringer, så gør det til en leg med en præmie: "Hvis du kan bygge navajo-landsbyen ved familie-fristen, skal vi alle gå på rulleskøjter."

Modstanderen &overgøreren

Modstanderen

Hvordan de opfører sig: Der er to typer modstandere (aktive og passive-aggressive.) Den aktive modstander er grim, sarkastisk og argumentativ. Hun stiller op med en stor kamp, når det gælder at få skolearbejde gjort. Den passive-aggressive modstander bruger sarkasme og udskydende taktikker.

Hvad de siger:
"Hvorfor skal jeg lave den her dumme opgave?" (Aktiv)
"Min lærer er en idiot." (Aktiv)
"Du kan ikke få mig til det." (Aktiv)
"Jeg har gjort det allerede." (Passiv-aggressiv)
"Bekymr dig ikke, jeg gør det." (Passiv-aggressiv)
"Ja ja, du tror, jeg kan ikke gøre det." (Passiv-aggressiv)

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Målret dit barn for at blive en del af familieholdet eller klassen, versus fraværende fra det (præcis det modsatte af det, modstandere forventer, da de ofte isoleres for deres adfærd). Lad dig ikke trække ind i en tørkekamp med en modstander. I stedet slip rebet ved at være enig i hendes indsigelser, og så hjælpe med at identificere konsekvenser ("Ja, det kan være dumt at skulle bygge en navajo landsby med tandstikker og spisepinde – jeg kan se dit punkt. Men du får en nul, hvis du vælger at ikke gøre arbejdet, så du vil måske gå videre og bare få det gjort.") Det er ofte bedst at være indirekte med en modstander ("Nogle gange betyder at følge reglerne en gevinst") snarere end direkte ("Du skal gøre dette eller…".)

Overgøreren

Hvordan de opfører sig:
Overgørere er modsat modstandere – de er folks-tilfredsstillende, der ofte lægger for meget arbejde ned i deres opgaver. De siger ja til for mange ting, og så udskyder de, fordi de føler sig overvældede med for meget på tallerkener. Udskov er deres måde at sige nej på. De er ofte børn, der "mister skoven for træerne," der ikke kan fokusere på prioriteter, fordi de har for mange aktiviteter eller venner.

Hvad de siger:
"Jeg har ingen tid til at færdiggøre dette."
"Jeg skal gøre det på den måde, eller læreren kan ikke lide mig."
"Jeg har for meget at gøre!"

Sådan hjælper du dem med at ændre adfærd:
Overgørere har brug for hjælp fra forældre til at etablere klare prioriteter ("Det vil være svært at færdigbygge din navajo landsby og så komme til kampen i fodbold i eftermiddag. Hvad er vigtigst?"). De har også brug for hjælp til at forstå, at at sætte grænser og sige nej ikke er det samme som at være uvenlig eller skuffe folk ("Din fodboldtræner vil forstå, hvis du savner kampen i dag. Han ved, at skolearbejde kommer først, sport anden.")

Previous:

Next: