Hjælp dit barn med at slå tøven

Perfektionisten og drømmeren

Hjælp dit barn med at slå udsættelsen

Hvis ikke nu...Hvornår? Nedtællingen er på:

  • En 10-siders rapport om livet i Colonial America, som udkommer i næste uge.
  • En kopi af en Navajo-landsby lavet af tandstikkere, spisepinde, fyrregrene og lim, der skal færdiggøres næste weekend.
  • En mundtlig præsentation om Robert Frosts poesi, som skal afleveres i morgen .

Har dit barn ofte "mile tilbage, før han sover"? Venter han altid til sidste øjeblik med at udføre en opgave? Eller nægter hun overhovedet at begynde et projekt af frygt for, at det ikke bliver "perfekt"? Linda Sapadin, Ph.D., klinisk psykolog i praksis i Valley Stream, New York, er forfatter til Beat Procrastination and Make the Grade (Pingvinbøger). Dette er en praktisk guide til at genkende de forskellige typer af procrastinators for at hjælpe børn med at "komme i gang". Se, om nogle af følgende personlighedstræk ser bekendt ud – prøv så Dr. Sapadins forslag til at hjælpe dine børn med at ændre deres adfærd!

Perfektionisten

Sådan handler de:
Børn, der er perfektionister, er meget detaljeorienterede og sjældent tilfredse med deres arbejde. Som følge heraf har de meget svært ved at udføre opgaver. De har et enormt behov for at få det "lige rigtigt", og er let kede af deres fejl. De har en tendens til at se tingene i ekstremer - sort eller hvid, god eller dårlig. Perfektionister har en tendens til at være meget stive i deres arbejde.

Hvad de siger:
"Det er ikke perfekt."
"Det er helt galt."
"Det er så meget arbejde, at jeg ikke engang kan begynde."
"Det er ikke gjort endnu; jeg har stadig at gøre dette."

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Perfektionister skal forstå forskellen mellem "perfekt" og "fremragende" eller "meget god." De har også brug for hjælp til at sætte tidsfrister. Da de aldrig synes, at noget, de gør, er "godt nok", bliver de aldrig færdige med at prøve at gøre det perfekt. Perfektionisten har svært ved at sætte tingene i perspektiv – han tror måske, at hele hans akademiske fremtid hviler på færdiggørelsen af ​​en enkelt opgave.

Drømmeren

Sådan handler de:
Drømmere har en tendens til at være tilbagelænede, bløde børn, der hellere vil "hænge ud" end "komme i gang". De har en tendens til ikke at tænke på detaljerne og deadlines i forbindelse med skolearbejde. De kan blive begejstrede for "ideen" med et projekt eller en opgave, men ofte undlader de at følge op ved at begynde arbejdet eller fuldføre det. En drømmers følelse af organisation og timing er ofte dårlig. Selvom de ikke er detaljeorienterede, kan drømmere være meget kreative, karismatiske børn.

Hvad de siger:
"Jeg skal nok nå det."
"Mor, bare rolig – der er masser af tid til at gøre det færdigt."
"Men det er først i næste uge."
"Lad være med at besvære mig."
"Kan jeg ikke lave mine lektier efter middagen?"

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Da drømmere ikke er gode til timing, kan forældre hjælpe dem med at vurdere, hvor lang tid det vil tage at fuldføre et projekt, og derefter få dem til at tjekke deres egne estimater i forhold til, hvad der rent faktisk sker. En drømmer tror måske, at det vil tage en time at bygge en Navajo-landsby, for først at opdage kl. en søndag aften, at projektet har taget 8 timer og ikke er færdigt endnu! Hjælp drømmeren med at skelne mellem at prøve og gør .

Bekymrer og kriseskaber

Bekymringen

Sådan handler de:
Bekymre maksimerer ethvert problem og minimerer deres egne evner. De har svært ved at forlade deres "komfortzone", hvis noget virker nyt. Hvis de er usikre på, hvordan de skal fortsætte, vil de bekymre sig og undgå en opgave i stedet for at tackle den direkte. Bekymre skræmmer sig selv med masser af negativ selvsnak.

Hvad de siger:
"Jeg kan ikke."
"Hvad nu hvis jeg ikke får det rigtige svar?"
"Jeg har aldrig lavet geometri før; jeg ved ikke hvordan."
"Jeg er ikke god til det her."
"Det er for meget for mig."

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Bekymrede får ofte deres frygt udelukket af velmenende forældre og lærere, som blot reagerer på deres nej-siger med:"Selvfølgelig kan du gøre det!" En bedre tilgang er at hjælpe dit barn med at lave sammensatte sætninger ud af "Jeg kan ikke." Hvis hun siger:"Jeg kan ikke afslutte dette matematiske hjemmearbejde," så hjælp hende med at lære at tilføje:"...men jeg kan tale med min veninde om, hvordan hun fik det gjort." Eller:"Jeg ved ikke, hvordan man bygger en Navajo-landsby, men jeg ved, hvordan man samler de forsyninger, jeg skal bruge til projektet." Dette er en glimrende måde at hjælpe en Worrier med at nedbryde noget, der virker enormt, i håndterbare dele.

Kriseskaberen

Sådan handler de:
Krisemagere kan lide at leve på kanten og har tendens til at kede sig, medmindre de opfatter en "nødsituation". Krise giver motivation, så Crisis Makers vil ofte vælge at vente til sidste øjeblik med at overholde deadlines, for så heroisk at klare det. De kan ikke lide at tackle projekter i stykker over tid. De foretrækker at gøre det hele på én gang, og deres "gale streg til målstregen" kan være meget forstyrrende for familielivet.

Hvad de siger:
"Jeg skal ind på computeren lige nu."
"Jeg får det hele gjort på lørdag."
"Jeg vil ikke stave nu og matematik efter middag."
"Jeg arbejder bedst under pres."

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
I stedet for at bekæmpe dit barns behov for et adrenalinsus for at komme i gang, så brug det som en motivator. Opret "falske" deadlines, så arbejdet bliver udført på en mere rettidig måde, med mindre kaos i husstanden. Hvis Navajo-landsbyen skal afleveres til skolen på fredag, skal du sætte "familiedeadline" for færdiggørelse på torsdag. På denne måde respekterer du, hvem dit barn er, men forventer også, at han forstår, at du ikke pludselig kan stoppe med at arbejde på computeren, så han kan hoppe online for at lave research i sidste øjeblik. Kriseskabere elsker udfordringer, så gør det til et spil med en præmie:"Hvis du kan bygge Navajo-landsbyen inden familiens deadline, har vi alle tid til at stå på rulleskøjter."

Turderen og overdriveren

The Defier

Sådan handler de: Der er to typer af Defiers (aktive og passiv-aggressive). Den aktive Defier er grim, sarkastisk og argumenterende. Hun kæmper meget, når det kommer til at få lavet skolearbejde. Den passiv-aggressive Defier bruger sarkasme og forsinkelsestaktikker.

Hvad de siger:
"Hvorfor skulle jeg lave denne dumme opgave?" (Aktiv)
"Min lærer er en idiot." (Aktiv)
"Du kan ikke lave mig." (Aktiv)
"Jeg har allerede gjort det." (Passiv-aggressiv)
"Bare rolig, jeg gør det." (Passiv-aggressiv)
"Ja selvfølgelig, du tror, ​​jeg ikke kan gøre det." (Passiv-aggressiv)

Sådan hjælper du med at ændre adfærd:
Sigt efter, at dit barn forbliver en del af familieteamet eller klassen, i modsætning til det (præcis det modsatte af, hvad Defiers forventer, da de ofte er isoleret på grund af deres adfærd). Bliv ikke trukket ind i en tovtrækkeri med en Defier. Slip i stedet rebet ved at være enig i hendes indvendinger, og hjælp så til at identificere konsekvenser ("Ja, det kan være dumt at skulle bygge en Navajo-landsby med tandstikkere og spisepinde -- jeg kan godt se din pointe. Men du får et nul, hvis du vælger ikke at udføre arbejdet, så du måske ønsker at gå videre og bare få det gjort.") Det er ofte bedst at være indirekte med en Defier ("Nogle gange har det en gevinst at følge reglerne") i stedet for direkte ("Du har at gøre dette eller...".)

Overdrætteren

Sådan handler de:
Overdrivende er modsætningerne til Defiers – de er folk-behagere, der ofte lægger for meget arbejde på deres opgaver. De siger ja til for mange ting, og udsætter så, fordi de føler sig overvældet med for meget på tallerkenen. Udsættelse er deres måde at sige nej på. De er ofte børn, der "taber skoven for træerne", som ikke kan fokusere på prioriteringer, fordi de har for mange aktiviteter eller venner.

Hvad de siger:
"Jeg har ikke tid til at afslutte det her."
"Jeg er nødt til at gøre det på denne måde, ellers kan læreren ikke lide mig."
"Jeg har for meget at lave!"

Sådan hjælper man dem med at ændre adfærd:
Overdrivende har brug for hjælp fra forældre til at fastlægge klare prioriteter ("Det bliver svært at færdiggøre din Navajo-landsby og så komme til fodboldkampen i eftermiddag. Hvilken er vigtigst?"). De har også brug for hjælp til at forstå, at det at sætte grænser og sige nej ikke er det samme som at være uvenlig eller at svigte folk ("Din fodboldtræner vil forstå, hvis du går glip af kampen i dag. Han ved, at skolearbejde kommer først, sport næst."


Previous:

Next: